LaLiga

Medie: FC Barcelona jagter Sociedad-stjerne

FC Barcelona kigger efter forstærkninger til midtbanen, og her har den catalanske storklub angiveligt udset sig en stjerne i Real Sociedad.

Mikel Merino fejrer sin scoring i Champions League for Real Sociedad imod PSG.
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona leder efter forstærkning til midtbanen.

Siden Sergio Busquets sidste sommer tog turen til Inter Miami har Barca manglet et anker på midtbanen.

Det har de angiveligt fundet, men nu mangler de bare at nå til enighed med både Real Sociedad og Mikel Merino.

Mikel Merino fejrer sin scoring i Champions League for Real Sociedad imod PSG.
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge det spanske medie Sport, så er det Mikel Merino, som Barca har udset sig.

Den 27-årige spanske landsholdsspiller har kontrakt med Real Sociedad frem til 2025, og noget tyder på, at han ikke kommer til at forlænge.

Således er der også en sandsynlighed for, at FC Barcelona kan snuppe ham til en billigere pris – eller endda helt gratis, hvis kontrakten får lov at løbe ud.

Dog melder mediet, at Blaugrana skulle stå klar med 25 millioner euro plus andre variable bonusser, som afhænger af Merinos præstationer for Barca.

I denne sæson har Mikel Merino taget sig positivt ud, da han står noteret for 45 Sociedad-optrædener, hvor midtbanespilleren har kvitteret med otte mål og fem oplæg.

Den 27-årige spanier har også været udenlands i sin karriere, hvor han har været i både Newcastle og Borussia Dortmund – dog uden den helt store succes.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P