EM 2024

Holland varmer op til EM: Uddeler øretæver til Canada

Torsdag aften spillede Holland en noget uortodoks EM-test imod Canada, som blev sendt hjem med et tungt nederlag.

Holland fejrer en scoring imod Canada.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
| Stadion Feijenoord | 6 jun 202420.45
Holland
Holland
v v v v t
4 : 0
Slut
Canada
Canada
t t t
M. Depay
50′
J. Frimpong
57′
W. Weghorst
63′
V. van Dijk
83′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Holland skal snart til EM, og Canada skal snart til Copa America.

Torsdag aften hjalp de to nationer hinanden i gang med testkampene forud for slutrunderne, hvor det endte med et tungt nederlag til Canada.

Opgørets første halvleg var dog meget tam, og de nordamerikanske gæster kunne gå til pause med æren i behold.

Det var slet ikke tilfældet efter anden halvleg.

Holland fejrer en scoring imod Canada.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Bare fem minutter efter pausen sendte Leverkusen-stjernen Jeremie Frimpong et perfekt indlæg ind i støvlen på Memphis Depay, som scorede kampens første mål.

Fem minutter senere var det Frimpongs egen tur til at komme på måltavlen, da han krøllede bolden ind med den svagere venstre pote til 2-0.

Efter 63 minutters spil fik Wout Weghorst også netmaskerne til at blafre, da Canadas målmand, Dayne St. Clair ikke kunne holde en afslutning fra Jerdy Schouten og gav en retur, som den store hollænder var først over.

Sent i opgøret fik Virgil van Dijk lukket og slukket, da den store stopper steg til vejrs og stangede kampens sidste mål ind til 4-0.

Således er Holland i hvert fald i god målform forud for EM, hvor Polen, Østrig og Frankrig venter i gruppe D.

Hollænderne spiller sin første EM-kamp den 16. juni – samme dag som Danmark – imod Polen klokken 15:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P