Premier League

Medie: Fulham kan ikke blive enig med profil – på vej væk

Fulham har forsøgt at holde på sine profiler til næste sæson, men nu tyder det på, at i hvert fald én er på vej ud af døren.

Bobby Decordova-Reid i duel med Phil Foden.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Snart er det slut.

Fulham har i de seneste uger arbejdet på højtryk for at sikre sig to år mere med Bobby Decordova-Reid.

Anstrengelserne ser dog ud til at have været forgæves, da de to parter endnu ikke har kunnet nå til enighed.

Bobby Decordova-Reid i duel med Phil Foden.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Således er den 31-årige jamaicanske landsholdsspiller på vej væk fra Craven Cottage.

Det skriver mediet TEAMtalk.

Bobby Decordova-Reids aftale med Fulham løber frem til den 30. juni, hvorefter han frit kan finde sig en ny klub.

Egentlig er Reid højrekant, men han kan betegnes som noget af en schweizerkniv.

Den 31-årige offensivspiller kan nemlig spille på begge kanter, offensiv midtbane og til nøds på højreback.

I den forgangne sæson var Bobby Decordova-Reid en stor profil på Marco Silvas mandskab, som sluttede på 13. pladsen i Premier League.

Samlet set blev det til 41 optrædener, hvor jamaicaneren scorede syv mål og stod for fire oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P