Europæisk Klubfodbold

Ingolstadt fastansætter kvindelig cheftræner

Sabrina Wittmann overtog roret på midlertidig basis i FC Ingolstadt, da der manglede fire kampe i sæsonen – det har hun gjort så godt, at klubben nu har givet hende stillingen permanent.

Sabrina Wittmann bliver permanent cheftræner for FC Ingolstadt.
Foto: FC Ingolstadt

FC Ingolstadt har skrevet historie.

Onsdag har klubben nemlig offentliggjort, at 32-årige Sabrina Wittmann er blevet fastansat som cheftræner for klubbens førstehold.

Dermed er hun den første kvinde til at træne et professionelt herrehold i Tyskland på permanent basis.

Sabrina Wittmann bliver permanent cheftræner for FC Ingolstadt.
Foto: FC Ingolstadt

Sabrina Wittmann overtog stillingen som cheftræner på midlertidig basis, da Michael Köllner blev afskediget med fire kampe tilbage af sæsonen.

Her har hun gjort det glimrende, hvilket klubbens administrerende direktør også mener.

– Sabrina Wittmann har på imponerende vis i sin tid som træner i klubben bevist, at hun ikke kun har evnen til at støtte de unge spillere, men også til bæredygtigt at udvikle holdet, udnytte dets fulde potentiale og føre det til succes.

– Hun er den rette person til at arbejde sammen med os for at nå de mål, vi har sat, fortæller Dietmar Beiersdorfer til klubbens hjemmeside.

Foto: Meyer /KBUMM

I sine første fire kampe som cheftræner for Ingolstadt formåede Wittmann at vinde to og spille to uafgjort – således er hun fortsat ubesejret.

I den tyske klub spiller den tidligere Viborg-bomber Sebastian Grønning, som har scoret fire mål under sin nye cheftræner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P