![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/soccer-football-championship-leicester-city-victory-parade-britain-marc-albrighton-holds-trophy-alongside-jamie-vardy-1200x630.jpg)
Medie: Mads Hermansen og co. kan få stor pointstraf i PL
Dette års Championship-mestre kan se frem til en svær tilværelse i Premier League, hvis klubben ender med at få den pointstraf, som rygterne går på.
![Leicester City fejrer Championship-mesterskabet.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/soccer-football-championship-leicester-city-victory-parade-britain-marc-albrighton-holds-trophy-alongside-jamie-vardy-1024x705.jpg)
Leicester City vender tilbage til Premier League.
Det bliver efter alt at dømme med Mads Hermansen mellem stængerne, men The Foxes kan få en svær tilbagevenden.
Klubben har nemlig været i karambolage med Premier Leagues ‘profit and sustainability’-reglement, ligesom Everton og Nottingham Forest har været det i denne sæson.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/soccer-football-championship-leicester-city-victory-parade-britain-marc-albrighton-holds-trophy-alongside-jamie-vardy-1024x705.jpg)
Det kan få konsekvenser, når Mads Hermansen og Leicester sparker den nye sæson i gang til august.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/03/soccer-football-fa-cup-quarter-final-chelsea-v-leicester-city-stamford-bridge-london-britain-callum-261x176.jpg)
Ifølge det britiske medie Telegraph risikerer klubben en pointstraf på et sted mellem seks og 15 point – og dem kan man dårligt undvære som oprykker.
I den netop afsluttede Premier League-sæson har både Everton og Nottingham Forest fået pointstraf på henholdsvis otte og fire point for brud på de økonomiske spilleregler.