Premier League

Guardiola inden sidste step: De vil gøre alt for at slå os

Manchester City er snublende tæt på endnu et engelsk mesterskab. Mellem den lyseblå gigant og pokalen står blot West Ham. City-manager Pep Guardiola føler sig dog overbevist om, at den ikke bliver et let opgave – West Ham vil nemlig gøre alt for at forpurre triumfen.

Pep Guardiola siger tak for kampen til Ange Postecoglou.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

I forrige sæson skrev Manchester City historie, da man som den blot anden engelske klub nogensinde vandt the treble.

I denne sæson er den engelske storklar så tæt på at skrive endnu et stykke fodboldhistorie.

Således har man skæbnen helt og aldeles i egne hænder forud for den sidste runde af Premier League, hvor man har mulighed for at blive den første klub i England til at vinde Premier League fire gange i streg.

Det kræver dog en sejr over West Ham i den sidste runde, hvis man vil vide sig helt sikkert på endnu et mesterskab.

Det gør det, fordi Arsenal ved et City-nederlag vil vinde Premier League med ét point ned til den lyseblå gigant. En pointdeler mod West Ham vil betyde, at Arsenal vinder på en bedre målscore.

Heldigvis for Manchester City, så har West Ham, der befinder sig på niendepladsen, ikke noget som helst at spille for i deres kommende kamp.

Det mener Pep Guardiola dog ikke kommer til at spille en rolle. Han føler sig derimod overbevist om, at West Ham vil kæmpe med næb og kløer.

– Han [David Moyes, West Ham-manager] vil gøre alt for at slå os. Sådan var det også mod Aston Villa og QPR.

– Jeg er indstillet på, at det bliver en hård kamp. Alene spillernes indstilling – bare se på Tottenham, og hvordan de kæmpede for enhver bold. Det var utroligt.

– Aston Villa havde intet at spille for for to sæsoner siden, og det er det samme, der kommer til at ske igen. Vi bliver nødt til selv at være klar, siger Pep Guardiola på et pressemøde fredag.

Kampen mellem Manchester City og West Ham fløjtes i gang søndag klokken 17.00.

Det samme gør alle de øvrige kampe i den bedste engelske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P