Ungdomslandshold

Snart går det løs: Ved ikke, om vi bliver europamester

Det danske U17-landshold tager snart hul på EM-slutrunden i Cypern. Forud for turneringsstart har U17-landstræner Jesper Mikkelsen svært ved at spå om, hvor langt man kan gå i turneringen.

Den danske landsholdstrøje til sommerens EM-sltrunde.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mandag satte U17-landstræner Jesper Mikkelsen navn på de danske talenter, der om to uger skal repræsentere Danmark ved U17-EM.

Udtagelsen fandt sted cirka halvanden måned efter Danmark sikrede sin plads ved slutrunden som gruppevinder i kvalifikationen foran Georgien, Serbien og Tyrkiet.

Men hvordan ser de danske chancer ud for at gå hele vejen?

Det har U17-landstræneren umiddelbart svært ved at forudsige.

– Jeg har ikke set alle hold til EM, men jeg har set holdene, som vi er i pulje med. Og målsætningen er først og fremmest, at vi kan komme videre fra den pulje.

– Det tror jeg, der er en realistisk chance for. Men omvendt skal vi også spille op til vores bedste. Det bliver helt sikkert nogle tætte og spændende kampe.

– Men jeg ved ikke, om vi bliver europamester. Men vi går efter at komme så langt som muligt. Og så håber jeg, at vi ud fra de kampe, som vi allerede nu ved ligger fast, at vi kan komme videre fra den pulje. Det har jeg en god tro på, siger han til campo.dk.

Jesper Mikkelsen sætter også ord på de modstandere, som Danmark med sikkerhed kommer til at møde ved EM.

Her er man havnet i gruppe med Østrig, Wales og Kroatien.

– Vi kender Østrig, som vi var i pulje med til den første kval, og som vi spillede 2-2 mod – og som var i pulje med Spanien, hvor de vandt. Så jeg tænker, det er et dygtigt hold.

– Kroatien har jo altid været kendt for at have gode spillere, både på ungdomsniveau, men specielt også på seniorniveau. Så der får vi helt sikkert også vores sag for. 

– Så lægger vi ud med Wales, som selvfølgelig kan blive en lille nøglekamp. Den første kamp er lidt speciel, når man lige skal finde sine ben at stå på i en turnering, så kan det godt blive lidt nervøst.

– Jeg har set Wales en del, fordi det er dem, vi møder til at starte med, og jeg derfor ikke har mulighed for at se dem spille nede til EM, før vi skal møde dem. 

– De har nogle dygtige offensive spillere. Spillere, som spiller i England og også i større klubber – og som spiller både U18- og U21 fodbold, siger han.

Slutrunden spilles fra den 20. maj til den 5. juni i Cypern.

Du kan se den danske trup til U17-slturunden nedenfor

U17-truppen er udtaget: De skal forsøge at vinde EM

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P