3F Superligaen

Rolig AGF-hollænder: FCN var vanvittigt effektive

Det var noget af en afklapsning, AGF løb ind i mod FC Nordsjælland for godt 14 dage siden. Hele syv gange skulle bolden hives ud af nettet. Men resultatet skal ikke definere AGF’s seneste præstationer, mener Mats Knoester.

AGF's Mats Knoester efter træningen på Fredensvang
Foto: Tobias Thomasen.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

FC Nordsjælland scorede på det hele for godt to uger siden mod AGF.

Her vandt sjællænderne med 7-2 i en regulær øretæve. Men hvis du spørger AGF-hollænderen Mats Knoester, havde FCN-spillerne også indstillet sigtekornene godt.

Det fortæller han i et interview med campo.dk, inden AGF og FCN igen skal mødes fredag aften. Denne gang i Århus.

– FC Nordsjælland var meget effektive. Hvis du ser på den xG, de havde og det antal mål, de scorede – det er vanvittigt, siger Knoester.

– Vi så i den kamp, at når vi er lidt off, scorer de andre. Så det er vigtigt at kigge på og analysere: Hvordan kan vi fikse det?

Selvom det er ydmygende at tabe en fodboldkamp med hele 7-2, er det ifølge Mats Knoester ikke et resultat, som skal definere, hvordan aarhusianerne gør tingene på banen.

Dobbelt øv for AGF – to profiler misser Pokalfinalen

– Vi skal gøre tingene på mere eller mindre den samme måde, som vi har gjort i en lang periode.

– Jeg synes, vi har været stærke. Og vi har spillet tætte kampe, så vi skal ikke smide alt ud bare på grund af den ene kamp, siger han.

Ifølge forsvarsspilleren viste kampen mod FCK i seneste runde, at AGF’erne er tilbage på sporet. Her tabte holdet med 3-2 i København.

Der er kick off mellem AGF og FC Nordsjælland klokken 19.00 fredag aften. Det er på Ceres Park, men du kan også se kampen på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P