Jupiler Pro League

Blev hentet til som andetvalg – kun været med to gange

Da Mads Kikkenborg i vinter skiftede Lyngby Boldklub ud med Anderlecht var det med en plan om, at han skulle være den første backup for Kasper Schmeichel – sådan er det imidlertid ikke gået.

Brian Riemer under onsdagens kamp mellem Anderlecht og Cercle Brugge.
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Ikke helt efter planen.

Da Mads Kikkenborg i vinter rykkede teltpløkkerne op og rykkede fra Lyngby Boldklub til Anderlecht, var det med en plan om, at han skulle være andetvalg.

Førstevalget sad – og sidder – Kasper Schmeichel på, men dernæst skulle den 24-årige dansker altså følge.

Sådan er det imidlertid ikke helt gået.

Det er belgiske Het Nieuwsblad, der bringer historien om Mads Kikkenborg, der ikke har indtaget målmandshierarkiet som ventet – endnu.

Det var nemlig ikke den danske keeper, der kom på banen i stedet for Kasper Schmeichel, der sammen med Anders Dreyer pådrog sig en skade onsdag.

– I øjeblikket er Colin Coosemans vores bedste andenmålmand, siger Anderlecht-træner Brian Riemer efter onsdagens 3-0-sejr over Cercle Brugge.

Mads Kikkenborg har kun noteret sig for to udtagelser til kamptruppen i Anderlecht – og har fortsat sin debut til gode.

– Han kommer fra en lille klub, og han skal lære en anden måde at spille fodbold på. Dertil skal han stadig have styr på tingene uden for banen. Jeg forventer, at han kan konkurrere til sommer, lyder det fra den danske Anderlecht-træner.

Mads Kikkenborg blev udstyret med en kontrakt frem til 2028 i forbindelse med sit skifte til Anderlecht.

Den belgiske danskerklub topper lige nu Jupiler Pro League foran Club Brugge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P