Premier League

United-koryfæ og Chelsea-legende på plads i Hall of Fame

Der er mandag blevet optaget to nye medlemmer i Premier Leagues Hall of Fame. Denne gang er der fundet plads til en tidligere Manchester United-angriber og en tidligere Chelsea-forsvarer.

John Terry overværer en af Chelseas kampe.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Premier Leagues Hall of Fame har fået sig to nye medlemmer.

Det oplyser Premier League på det sociale medie X mandag.

Der er her tale om den tidligere Manchester United-angriber Andrew Cole og den tidligere forsvarsgeneral i Chelsea John Terry.

Andrew Cole huskes bedst for sine ophold i Newcastle, Blackburn og særligt Manchester United.

Han nåede 275 kampe med 121 scoringer og 44 assists til følge hos sidstnævnte.

Han var med til at vinde fem Premier League-titler med Manchester United og blev samtidig den første Premier League-spiller til at score fem mål i samme kamp, da han og resten af De Røde Djævle bankede Ipswich med 9-0 i 1998/99-sæsonen.

Hvad angår John Terry, så står han fortsat som den mest scorende forsvarsspiller nogensinde i Premier League.

Han nettede 41 gange og var som anfører med til at føre Chelsea til fem mesterskaber. Han er den eneste spiller, der var med til at vinde alle fem mesterskaber for Chelsea.

Han spillede for den mørkeblå London-klub fra 2000 til 2017 og noterede sig for i alt 717 kampe i Chelsea-trøjen.

De to tidligere stjerner tilslutter sig dermed Ashley Cole som dette års hidtidige nye medlemmer af Premier Leagues Hall of Fame.

Nominerede til PL Hall of Fame 2024:

Sol Campbell
Michael Carrick
Andy Cole
Jermain Defoe
Cesc Fabregas
Les Ferdinand
Robbie Fowler
Eden Hazard
Gary Neville
Michael Owen
David Silva
John Terry
Yaya Toure
Edwin Van der Sar
Nemanja Vidic

Premier Leagues Hall of Fame:

2021:
Alan Shearer
Thierry Henry
Eric Cantona
Roy Keane
David Beckham
Dennis Bergkamp
Frank Lampard
Steven Gerrard

2022:
Patrick Vieira
Wayne Rooney
Ian Wright
Peter Schmeichel
Paul Scholes
Didier Drogba
Vincent Kompany
Sergio Agüero

2023:
Tony Adams
Sir Alex Ferguson
Arsène Wenger
Rio Ferdinand
Petr Cech

2024:
Ashley Cole
Andrew Cole
John Terry

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P