Conference League

Magiske Martinez: Jeg forstår bare ikke reglerne

Torsdag aften trak Aston Villas argentinske målmand, Emiliano Martinez, igen overskrifterne, da han afgjorde straffesparkskonkurrencen imod Lille.

Emiliano Martinez for Aston Villa i Conference League-kvartfinalen.
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Emiliano Martinez er oftest i hovedrollen.

Torsdag aften var ingen undtagelse, da den argentinske verdensmester reddede det afgørende straffespark i Conference League-kvartfinalen imellem Aston Villa og Lille.

Vanen tro var det heller ikke uden kontrovers, da Martinez modtog sit andet gule kort under straffesparskonkurrencen.

Emiliano Martinez for Aston Villa i Conference League-kvartfinalen.
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Gule kort fra den ordinære spilletid tæller dog ikke i straffesparkskonkurrencen – derfor fik han lov til at stå resten af den neglebidende affære.

Tidligere i opgøret havde argentineren dog fået sit første gule kort, da kampens dommer vurderede, at han trak tiden, hvilket argentineren ikke selv forstod.

– Jeg har bare et dårligt omdømme i forhold til tidsudtræk. Deres målmand gjorde præcist det samme.

– Jeg fik gult kort for det efter en halv time, hvor vi var bagud i kampen, så jeg ved ikke, hvad dommeren vil have fra mig.

Om sit andet gule kort forklarer Emiliano Martinez også, at han var ganske uskyldig.

– Der var ikke nogen bold på straffesparkspletten, så jeg beder en bolddreng om en bold, og så får jeg gult kort? Jeg forstår bare ikke reglerne, fortæller Aston Villa-keeperen til TNT efter kampen.

Du kan læse meget mere om Aston Villas vilde Conference League-eventyr lige her.

Aston Villa klarer skærene: Vinder efter straffe-drama

Efter den hæsblæsende straffesparkskonkurrence sikrede Aston Villa sig en semifinale-billet, hvor også Fioretina er sikret en plads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P