3F Superligaen

Bekræftet: Lyngby henter angriber permanent

Klubben skriver, at de har aktiveret frikøbsklausulen hos Andri Gudjohnsen.

Andri Gudjohnsen i sin Lyngby-trikot.
Foto: Lyngby Boldklub

Andri Gudjohnsen bliver i Lyngby tre sæsoner mere. Det bekræfter de kongeblå på deres hjemmeside.

Angriberen kom til Lyngby fra svenske IFK Norrköping forud for sæsonen på en lejeaftale. Det kneb med spilletid og mål i det svenske, men i Lyngby har islændingen succes.

– Vi er rigtig glade for den her aftale, det er der ingen tvivl om. Andi kom til på en lejeaftale, efter vi havde haft kig på ham i en længere periode. Og han har bare leveret fra dag et, siger fodboldchef i Lyngby, Nicas Kjeldsen.

Det er indtil videre blevet til 10 Superliga-mål for angriberen, som senest scorede på straffespark mod Hvidovre.

Hovedpersonen selv er også rigtig glad for samarbejdet med Lyngby.

– Jeg har været utrolig glad for de første otte måneder i Lyngby Boldklub. Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har gjort aftalen permanent.

– Det er hurtigt blevet en ekstra familie og et nyt hjem for mig, siger Andri Gudjohnsen.

Den talentfulde islandske angriber har skrevet under på en tre-årig kontrakt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P