Premier League

Palmer om straffe-skærmydsler: Jeg ville sparke

Mandag aften kørte Chelsea Everton over, men kampen bliver også husket for den polemik, der opstod omkring det straffespark, som The Blues fik tildelt. Her var Noni Madueke, Nicolas Jackson og Cole Palmer nemlig oppe og toppes.

Cole Palme, Noni Madueke og Nicolas Jackson diskuterer, hvem der skal sparke straffe.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 33
| Stamford Bridge | 15 apr 202421.00
Chelsea
Chelsea
u v u v u
6 : 0
Slut
Everton
Everton
t t t u v
C. Palmer
13′
C. Palmer
18′
C. Palmer
29′
N. Jackson
44′
C. Palmer
64′
A. Gilchrist
90′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Mandag aften var Everton på den forkerte ende af en gedigen afklapsning.

Der var total envejstrafik, da Cole Palmer brillerede på Stamford Bridge, men der opstod også skærmydsler omkring straffesparket til 6-0.

Her var Nicolas Jackson og Noni Madueke nemlig meget interesserede i at sparke, men den mindre brydekamp vandt Cole Palmer – til stor frustration for sine to holdkammerater.

Det har hovedpersonen nu også kommenteret på.

Cole Palme, Noni Madueke og Nicolas Jackson diskuterer, hvem der skal sparke straffe.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

– Andre spillere ville gerne tage det, men det er mig der er straffesparksskytten, og jeg ville tage det, fortæller Cole Palmer til Sky Sports efter kampen og fortsætter:

– Jeg tror bare, at det viser, at vi alle sammen ønsker at tage ansvar. Det er måske en smule over stregen, men alle vil gerne vinde. Vi griner bare af det nu.

– I den her sæson har vi været en smule ustabile. Vi har spillet dårlige kampe, men vi har også taget nogle gode sejre. Vi tager en kamp ad gangen, og så ser vi, hvor vi slutter.

For Cole Palmer personligt var det måske meget smart at sparke.

Den 21-årige englænder scorede usvigeligt sikkert, da han bankede sit fjerde mål i kampen ind.

Det betyder også, at Chelsea-stjernen nu er delt Premier League-topscorer med ingen ringere end Manchester Citys målmaskine Erling Haaland.

De to har begge scoret 20 mål i denne Premier League-sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P