Premier League

Guardiola har savnet formstærke Grealish

Pep Guardiola er særdeles glad for, at Jack Grealish igen har fundet storformen frem – for den har været manglet ifølge Manchester City-manageren.

Jack Grealish efter Champions League-kampen mellem Real Madrid og Manchester City på Santiago Bernabeu.
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix.

Mod sæsonens slutning har Jack Grealish igen fundet storformen i Manchester City.

Den finurlige kantspiller har således fået fuld spilletid i de tre foregående kampe for klubben.

Senest leverede den 28-årige englænder blandt andet en stærk præstation mod Real Madrid i Champions League.

Det har vakt stor glæde hos Grealish’ manager, Pep Guardiola, der har savnet den udgave af ham.

– Vi er virkelig tilfredse med Grealish. Vi har savnet ham. Han er nødt til at fortsætte indtil slutningen.

– Det her niveau, er den Jack vi kender, den personlighed. Han skal forbedre sig i nogle aspekter, som for eksempel afslutningerne.

– Men det her er den Jack, som vi kender fra sidste sæson, den som hjælper os, siger Pep Guardiola ifølge Fabrizio Romano.

Manchester City og Jack Grealish er med helt fremme i Premier League, hvor de kæmper med Arsenal og Liverpool om det engelske mesterskab.

Lørdag skal de forsvarende mestre endnu engang i aktion i den bedste engelske række, når Luton gæster Etihad Stadium klokken 16.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P