![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2022/10/hb_koege_capelli_sport_stadion_campo-kopier.jpg)
HB Køge sikrer vigtige point med lyn-comeback i mål-fest
HB Køge tog vigtige point i bundkampen, da de fik vendt kampen på hovedet og vandt fredag over B.93 i NordicBet Ligaen.
![HB Køge Logo](https://campo.dk/wp-content/uploads/2022/10/hb_koege_capelli_sport_stadion_campo-kopier.jpg)
1-2 blev til 5-3, da HB Køge fredag fuldendede comeback’et og vandt over B.93.
Dermed tog HB Køge tre vigtige point i bunden af NordicBet Ligaen.
HB Køge startede bedst ud, da Erkan Semovski kom på måltavlen efter 17 minutter.
Efter 35 minutter stod det dog 1-2, efter Sebastian Clemmensen kun skulle bruge to minutter på at tage føringen med to scoringer.
Men i anden halvleg var det HB Køge, der kom blæsende ud af starthullerne.
Hjemmeholdet skulle nemlig blot bruge syv minutter, før de havde generobret føringen.
Et straffespark eksekveret af Jafar Arias i det 49. minut, en scoring af Silas Hald efter 51 minutter og Erkan Semovskis andet mål i kampen i det 56. minut var nemlig nok til, at HB Køge kunne fejre sejren ved slutfløjt.
B.93 fik reduceret, da Nicolaj Thomsen fik scoret til 4-3 med 19 minutter tilbage af kampen.
I tillægstiden skulle det dog alligevel ende med en to-målssejr til HB Køge, da Youssef Dhaflaoui scorede til kampens endelige resultat.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/04/fck-sportsdirektoer-peter-christiansen-cl-kampen-fc-koebenhavn-bayern-muenchen-parken-261x176.jpg)
HB Køge ligger nu fire point over nedrykningsstregen, mens B.93. har ni point derned.
Se alle otte mål fra opgøret i videoen øverst i artiklen