![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/04/pokalsemifinale-returkampen-fc-fredericia-silkeborg-pa-monjasa-park-1-1200x630.jpg)
Silkeborg IF er i pokalfinalen: Stort for en lille klub
Til trods for et nederlag er Silkeborg IF i pokalfinalen. Og det er stort for den ‘lille’ klub, siger cheftræner Kent Nielsen.
![Pokalsemifinale mellem FC Fredericia og Silkeborg IF.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/04/pokalsemifinale-returkampen-fc-fredericia-silkeborg-pa-monjasa-park-1-1024x683.jpg)
Første finalist i Oddset Pokalen 2024 er fundet.
Silkeborg IF tabte torsdag til FC Fredericia, men sejren fra det første opgør stod klarest efter de i alt 180 minutters fodbold.
SIF er dermed i pokalfinalen, og det er noget, der selvsagt glæder cheftræner Kent Nielsen.
Han fortæller til DR efter kampen, at det er specielt for den lille klub fra Søhøjlandet.
– Vi er jo en lille klub. Vi er med i top-seks; tjek. Når man starter en ny sæson, så er målet for alle Superligaklubber at komme i pokalfinalen.
– Så vil vi selvfølgelig gerne vinde den, men bare det at komme til finalen er en præstation i sig selv – og i særdeleshed også for os. Det betyder meget.
– Det blev ikke med den stil, vi havde håbet på, men vi må rose Fredericia, de var effektive i første halvleg, lyder det fra Kent Nielsen.
Den anden finalist skal også findes her til aften. Kampen er dog i øjeblikket udsat og i fare for overhovedet at blive spillet – det kan du følge med i herunder.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/04/pokalsemifinale-returkampen-agf-fc-nordsjaelland-pa-ceres-park-aarhus-2-261x176.jpg)