3F Superligaen

Sydsiden lukket: Sæsonkort og billetter annulleres til SIF-opgør

Fodboldens Disciplinærinstans straffede forleden Brøndby med at lukke stemningstribunen, Sydsiden, efter et stort pyroshow mod F.C. København. Nu melder Brøndby ud om det praktiske i den forbindelse.

Brøndbys logo

Alle sæsonkort og billetter til Sydsiden annulleres til kampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF.

Således lyder meldingen fra Brøndby IF forud for mandagens opgør mod Silkeborg IF.

Det skyldes, at Fodboldens Disciplinærinstans har straffet Brøndby ved at lukke helt ned for Sydsiden grundet det store pyroshow på lægterne i Parken ved derbyet mod F.C. København.

Nedlukningen af Sydsiden til opgøret mod Silkeborg IF har sat klubben på et stort arbejde for, at flest mulige tilskuere alligevel skal få adgang til kampen.

Områderne, som vil være lukket til opgøret, tæller Sydsiden Nedre, Sydsiden Øvre Tårn 26, Sydsiden Øvre Tårn 27, Sydsiden Øvre Tårn 28, Sydsiden Øvre Tårn 29 og dele af Sydsiden Øvre Tårn 30.

Som en del af løsningen på billetudfordringerne har man valgt, at udebaneafsnittet til opgøret flyttes, hvilket har skabt over 1000 flere billetter til Brøndby IF’s egne fans. I den forbindelse sender Brøndby en stort tak til SIF-lejeren.

– Vi vil gerne takke Silkeborg IF for deres samarbejde, som har gjort, at vi har fået over 1.000 flere billetter til vores egne fans.

Brøndby-boss slår tilbage: Nytteløst at anke

De 1000 ekstra billetter gør, at en række af de fans, der nu har mistet deres adgangsbillet til kampen, alligevel kan finde vej til lægterne.

Der gøres dog opmærksom på, at der åbenlyst fortsat vil være et stærkt begrænset antal billetter, hvorfor der ikke kan blive plads til alle.

Klubben oplyser, at der ikke kan tilbydes en ny billet til personer med billet til de afspærrede områder.

Brøndby IF opfordrer berørte fans til at tage kontakt til klubben, hvis man skulle have spørgsmål, eller hvis man skal have hjælp i forhold til at sikre sig ny billet. Det forventes dog længere svartid grundet omstændighederne.

Læs mere om dette på klubbens hjemmeside

Jesper Sørensen før SIF: Advarselslamperne blinker

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P