Europæisk Klubfodbold

Officielt: Hollandsk talent færdig i Prag efter overfald

Mohamed Ihattaren, der engang blev spået en kæmpe fremtid, er endnu en gang blevet fritstillet af en klub, hvor han ikke nåede at spille en eneste kamp.

Foto: Slavia Prag

Det er en trist deroute, som hollandske Mohamed Ihattarens karriere har taget.

Han har ikke spillet en professionel kamp i to sæsoner, og det kommer heller ikke til at ske i Slavia Prag.

Han har blot været på lønningslisten i den tjekkiske hovedstadsklub i tre måneder, og nu har klubben bekræftet, at man ophæver hans kontrakt.

Grunden til at klubben har valgt at ophæve kontrakten med den 22-årige hollænder er, at han har en overfaldssag hængende over sig. Slavia Prag har bekræftet, at spilleren er blevet tiltalt for overfald.

Det er ellers ikke mange år siden, at han blev spået en lys fremtid, da han slog igennem for PSV og sidenhen Ajax i Æresdivisionen.

Men Ihattaren har ikke spillet siden tiden i Ajax. Dette på trods af at have skrevet kontrakt med flere prominente klubber i mellemtiden.

Både i Juventus og Sampdoria nåede han aldrig at spille, da anklager om en forsvindingssag og partnervold endte med at fylde mere end fodboldspillet for det hollandske talent.

Dermed ser det ud til, at talentet går til spilde, fordi opførslen udenfor banen fejler gang på gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P