Championship

Leeds taber terræn i mesterskabskampen

Leeds United fik fredag serveret en mulighed for at overtage førstepladsen i Championship – det eneste det krævede var en sejr ude imod Watford, men hjemmeholdet havde andre planer.

Leeds Uniteds spillere i en FA Cup kamp mod Chelsea
Foto: Ritzau / Scanpix / REUTERS/Tony Obrien
| Vicarage Road | 29 mar 202421.00
Watford
Watford
t t u t v
2 : 2
Slut
Leeds
Leeds
v u v v v
V. Bayo
31′
E. Dennis
44′
C. Summerville
37′
M. Joseph
85′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Det hele lå i Leeds‘ hænder.

Tidligere på lang fredag havde Leicester nemlig formøblet, hvad der burde have været tre point på kontoen imod Bristol City.

Således kunne Leeds spille sig op på førstepladsen med en sejr ude imod Watford.

Hjemmeholdet viste sig dog at have andre planer, da det lykkedes Championships 14. plads at drille mesterskabsbejlerne fra Leeds, da opgøret endte 2-2.

Hjemmeholdet fra Watford kom da også bedst fra land, da Vakoun Issouf Bayo efter 30 minutters spil kunne smaske en ripost ind til 1-0.

Blot seks minutter senere bragte Leeds-stjernen Crysencio Summerville balance i regnskabet med en følt inderside ved fjerneste stolpe.

Watfords nigerianske angriber Emmanuel Dennis gav igen hjemmeholdet føringen kort før pausen, da en flot dribletur blev rundet af med en hårdt og fladt slangehug.

Sent i anden halvleg udlignede Leeds atter engang, da Mateo Joseph, som få sekunder inden scoringen var blevet skiftet ind, prikkede bolden i mål til kampens slutresultat 2-2.

Således lykkedes det ikke Leeds at overtage førstepladsen, som Ipswich i stedet indtager.

Du kan se hele stillingen i Englands næstbedste fodboldrække lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P