International Fodbold

Fængsel på livstid til tidligere kinesisk fodboldpræsident

Ifølge kinesiske statsmedier skal det kinesiske fodboldforbunds tidligere præsident, Chen Xuyuan, bruge resten af sit liv i fængsel, efter han er blevet kendt skyldig i at modtage bestikkelse.

Den tidligere kinesiske fodboldpræsident Chen Xuyuan står op for at modtage sin dom for bestikkelse.
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

81 millioner kinesiske yuan.

Det svarer til cirka 10,4 millioner euro eller 77,5 millioner kroner.

Så meget har den forhenværende præsident for det kinesiske fodboldforbund, Chen Xuyuan, modtaget i løbet af sin embedsperiode.

Det erkendte han tilbage i januar, og nu er dommen faldet. Den 67-årige kineser er blevet idømt en fængselsstraf på livstid. Det skriver BBC.

Xuyuan har fungeret som præsident for det kinesiske fodboldforbund siden 2019, men hans lyssky aktiviteter, som han nu er kendt skyldig i, strækker sig helt tilbage til 2010, hvor han var bestyrelsesformand for Shanghai International Port Group, der blandt andet er ejer bag den kinesiske storklub Shanghai SIPG.

Ifølge den kinesiske anklager har Chen Xuyuan accepteret og modtaget penge og andre værdigenstande for at hjælpe med at opnå projektkontrakter og arrangere sportsarrangementer.

Den tidligere kinesiske fodboldpræsident Chen Xuyuan står op for at modtage sin dom for bestikkelse.
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Dommen kommer som følge af præsident XI Jinpings hårde linje i sager om korruption.

I dommen lød det, at Chen Xuyuan havde forårsaget “enorm skade” på fodboldbevægelsen i Kina.

Ifølge kinesisk statsmedie har tre andre kinesiske fodbold-officials tirsdag fået domme for korruption på mellem otte og 14 års fængsel.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P