Herrelandsholdet

Eriksen om pibekoncert i Parken: Det var pissekoldt

Man kunne høre pibekoncert og buhråb, da der lørdag aften blev fløjtet af i Parken – og det har Christian Eriksen rimelig forståelse for.

Christian Eriksen i færd med at drible forbi Schweiz' Granit Xhaka i Parken.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter 90 minutters testkamp viste måltavlen fortsat 0-0 i Parken lørdag aften, da Schweiz var på besøg.

De mere end 30.000 fremmødte tilskuere kvitterede ved slutfløjt med en mindre pibekoncert.

Christian Eriksen var i aktion hele kampen, og han har da også et bud på, hvorfor reaktionen fra de danske fans var, som den var.

Han mener dog, at det ikke kun var spillet på banen, der gav anledning til utilfredshed på lægterne.

– Jamen jeg tror, det var pissekoldt i dag, så jeg tror gerne, de ville have haft nogle mål og få lidt varme igennem det.

– Og endnu flere chancer, en endnu mere åben kamp. Det kan jeg også godt forstå.

– Så er det sjovere for dem at se fodbold, men sådan er der nogle kampe, der ikke lige foregår. Vi gjorde, hvad vi kunne. Som jeg sagde lige før, så var det en meget lige kamp frem og tilbage, siger Christian Eriksen til campo.dk og den øvrige presse i Parken.

Med 0-0 i Parken resterer der nu tre testkampe for det danske landshold, inden man skal stå klar til sommerens EM.

Næste test bliver på tirsdag mod Færøerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P