Major League Soccer

Medie: Giroud er ikke færdig – vil til MLS til sommer

Olivier Giroud er angiveligt opsat på at skifte AC Milan ud med Los Angeles FC, når sommerens transfervindue åbner.

Olivier Giroud varmer op sammen med resten af det franske landshold.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Olivier Giroud har en flot og lang karriere bag sig.

I en alder af 37 år har indeværende sæson nok en gang budt på succes og mål for den franske angriber, der efter ni år i Premier League skiftede til AC Milan i sommeren 2021.

Denne sommer står hans kontrakt dog til at løbe ud i den italienske storklub, men den fremskredne alder til trods, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med et karrierestop for Olivier Giroud.

I hvert fald skriver mediet ESPN, at franskmanden i stedet er i dialog med MLS-klubben Los Angeles FC om en aftale.

Han skulle desuden have haft samtaler med flere andre MLS-klubber, men LAFC er ifølge mediet hans ønskedestination.

Ender skiftet til Los Angeles-klubben med at blive en realitet til sommer, vil Olivier Giroud tilslutte sig en anden 37-årig franskmand, nemlig den tidligere Tottenham-kepper Hugo Lloris.

Olivier Giroud er Frankrigs mest scorende spiller nogensinde med 56 mål.

I sine mange år i Premier League tørnede han ud for først Arsenal og sidenhen Chelsea.

Han står i denne sæson noteret for 12 scoringer og otte oplæg i 26 Serie A-kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P