Premier League

Toney afslører drømmen: Brentford vil få sine penge

Der venter lidt af en sæsonafslutning i Premier League, en EM-triumf og et stor eksotisk skifte denne sommer – hvis altså det alt sammen var op til Ivan Toney selv.

Brentfords Ivan Toney med Premier League-bolden lige ved siden af hovedet.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan vise sig vanskeligt for Brentford at holde på Ivan Toney denne sommer.

Den engelske angriber har i flere år tiltrukket sig opmærksomhed fra større klubber, og med ét år tilbage af kontrakten i Brentford vil et sommerskifte også give mening for klubben.

Står det til Toney selv, så vil et salg til sommer give mening for alle parter, og han er ikke selv i tvivl om, hvor han skal hen, hvis han selv kan bestemme.

– Hvis tingene falder på plads, og Brentford skulle sælge mig, så tjener de deres penge, jeg flytter til Madrid, og alt er godt, siger Toney med smil til SkySports.

Toney, der i dag fylder 28 år, har scoret fire mål i sine første ni kampe efter den otte måneder lange karantæne, han afsonede fra maj sidste år til januar i år.

Det har ikke været nok til at få Brentford helt ud af fedtefadet i Premier Leagues bundstrid, hvor de forud for lørdagens kamp mod Burnley har fem point ned til Luton under nedrykningsstregen.

Ivan Toney udtaget for første gang efter karantæne

Lever resten af sæsonen op til Toneys drømme, så kommer holdet dog langt fra i problemer.

– Vi starter med at vinde kampene. Vi vinder alle kampe fra nu til slutningen af sæsonen. Jeg scorer 20 mål, og med ni kampe tilbage har vi holdt ni clean sheets, lyder det med et grin fra Toney, hvis drømme også sender ham til sommerens EM-slutrunde i Tyskland med det engelske landshold.

– Jeg er med, og så vinder vi EM, det lyder som en god sommer for mig.

Ivan Toney står i alt noteret for 72 mål i 133 kampe for Brentford, som han kom til fra Peterborough i september 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P