Champions League

Guardiola om Real-lodtrækning: Alle hold er svære

Manchester City skal endnu engang møde Real Madrid i knockout-fasen i Champions League, men ifølge englændernes manager, Pep Guardiola, ville har modstanderen have været en svær opgave.

Pep Guardiola på sidelinjen i opgøret mellem Manchester City og Liverpool i Premier League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Fredag var der lodtrækning til Champions League-kvartfinalerne.

Her var nogle af de største klubber i verden med i bowlen, da Chelsea-legenden John Obi Mikel stod for lodtrækningen.

Én af de største kampe, som der blev trukket, var det kommende opgør mellem Manchester City og Real Madrid.

Det er anden sæson i træk, at de to fodboldmastodonter står over for hinanden.

Men selvom det uden tvivl bliver en svær kamp for begge mandskaber, så mener Manchester Citys manager, Pep Guardiola, ikke, at det nødvendigvis er den dårligste lodtrækning.

Ifølge den spanske træner er der nemlig ingen lette hold i den hårde Champions League-turnering.

– Real Madrid er hård. Men Barcelona vil også have været det, og Bayern, Arsenal, alle klubber, også Atlético.

– Den her turnering er virkelig hård. Det er derfor, at jeg bare tænkte: Vores modstander er Real Madrid? OK. Vi må prøve at gøre det igen. Sådan er det, siger Pep Guardiola ifølge Fabrizio Romano.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P