Champions League

AC om Lindstrøm-afbrænder: Må på en måde takke ham

Jesper Lindstrøm kunne have vendt tingene på hovedet i kampen mellem Napoli og FC Barcelona, men leverede en gigantisk afbrænder. En afbrænder som hans landsmand Andreas Christensen var meget lettet over.

FC Barcelonas Andreas Christensen over for Napolis Khvicha Kvaratskhelia.
Foto: Alejandro Garcia/EPA/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona avancerede sig til kvartfinalerne i Champions League tirsdag aften.

Det skete efter en samlet 4-2 sejr over Napoli i ottendedelsfinalerne, hvor avancementet kom i hus efter en 3-1 sejr på hjemmebane.

Men ved stillingen 2-1 kunne tingene have set helt anderledes ud.

Jesper Lindstrøm var nemlig blevet skiftet ind for Napoli, og i det 80. minut fik danskeren en gigantisk mulighed for at heade bolden ind til 2-2.

I stedet sendte Lindstrøm hovedstødet ved siden af mål, og Barcelona kunne kort efter lukke kampen med Robert Lewandowskis scoring til 3-1.

En anden dansker, som også var i aktion tirsdag aften, var Andreas Christensen for Barca.

Han var først og fremmest lettet over landsmandens store afbrænder, men erkendte, at det var en mærkelig følelse at stå med.

– Nu har jeg ikke engang set ham, fordi jeg har været i doping, men jeg må vel på en eller anden måde takke ham.

– Personligt, vil jeg jo gerne se Jesper have succes, men lige der, var det nok mere en lettelse. Så det var en blanding, siger “AC” til Viaplay.

Hvem FC Barcelona skal møde i kvartfinalerne i Champions League bliver fastlagt fredag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P