Premier League

Eddie Howe om Anthony Gordon: Ser ikke godt ud

Eddie Howe har givet seneste nyt om den skade, som mandag aften fremtvang en udskiftning af Anthony Gordon, og det ser ikke godt ud ifølge Newcastle-bossen.

Anthony Gordon måtte mandag aften lade sig udskiftepå grund af en skade - til stor ærgrelse fra Eddie Howe.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Av, av, av Eddie Howe.

I 3-2-nederlaget imod Chelsea var det ikke kun nederlaget, der kom til at svie.

Efter 36. minutters spil måtte Newcastle-manageren nemlig pille en af sine stjernespillere i Anthony Gordon ud på grund af en skade.

Anthony Gordon måtte mandag aften lade sig udskiftepå grund af en skade.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu har Eddie Howe givet seneste nyt om den skade, som tvang Newcastle-stjernen fra banen.

Anthony Gordon ser ud til at have problemer med knæet, og det ser ikke alt for godt ud i øjeblikket – det er usikkert, lyder det fra Eddie Howe ifølge BBC.

Om selve kampen mente Newcastle-bossen ellers, at der var mange gode takter.

– Jeg syntes, at vi angreb godt med flydende spil, og vi kom i mange farlige positioner – intentionerne var der. Jeg syntes, at vi var i total kontrol, men der er helt sikkert ting, som vi skal kigge på.

Nederlaget betyder dog ikke, at Chelsea overhaler Newcastle i tabellen – endnu.

Chelsea har stadig én kamp i hånden, og er bare ét point efter Eddie Howe og co. som ligger på tiendepladsen.

Se hele stillingen i Premier League-tabellen lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P