3F Superligaen

Jesper Sørensen om Vejle-remis: Glad for vi ikke tabte

Jesper Sørensen blev interviewet af Viaplay, efter Brøndby søndag spillede 1-1 hjemme mod Vejle. Her reflekterede cheftræneren over kampen, hvor han nåede frem til, at han, omstændighederne taget i betragtning, var tilfreds med resultatet.

Jesper Sørensen måtte se sig tilfreds med et enkelt point, da hans Brøndby-mandskab spillede 1-1 på hjemmebane mod Vejle.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er en tæt titelkamp, der udspiller sig i 3F Superligaen.

Søndag blev den bestemt ikke spillet mindre tæt af, at Brøndby ikke formåede at slå Vejle på hjemmebane. Daniel Wass redede point til hjemmeholdet, da han udlignede til 1-1 kort før tiden løb ud.

Brøndby snubler mod Vejle – nyt tophold i Superligaen

Efter kampen satte Jesper Sørensen et par ord på kampen overfor Viaplay, hvor cheftræneren mest af alt var tilfreds med, at hans mandskab, tingene taget i betragtning, ikke endte med at tabe kampen.

– Jeg er glad for, at vi får det ene point, når nu vi kom så sent bagud. Set over hele kampen synes jeg, at vi fortjente at vinde den, men når nu vi kom så sent bagud, skal vi være glade for ikke at tabe, sagde Sørensen til Viaplay

Sørensen havde da også nogle meget konkrete punkter, hvor han synes, at Brøndby-mandskabet ikke formåede at spille sig op på det vanligt høje niveau.

– Jeg synes ikke, at vi fik sat det tryk i vores spil, som vi ønsker. Derudover synes jeg, at vi spiller en lille smule langsomt. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke formår at vinde på hjemmebane, uddyber Sørensen overfor Viaplay.

Weekendens resultater betyder, at Superligaens nuværende tophold hedder FC Midtjylland, der har et enkelt point ned til netop Brøndby.

Se hele interviewet med Jesper Sørensen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P