3F Superligaen

Hoseth enig med Peter Sørensen: Et karaktermord

Lyngby fyrede fredag norske Magne Hoseth som cheftræner, og den efterfølgende behandling har fået ekspert til at tale om et karaktermord på nordmanden. Det er han selv enig i.

Magne Hoseth er enig i, at Lyngby har foretaget et karaktermord på ham.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

For udenforstående var det lidt af en bombe.

Lyngby fyrede fredag Magne Hoseth som cheftræner efter bare 50 dage.

Klubben har efterfølgende forklaret fyringen, som blandt andet blev begrundet med, at Hoseth foruden at være ekstremt introvert også havde tabt både omklædningsrummet og trænerstabens tillid.

Det fik søndag Viasat-ekspert Peter Sørensen til at udtrykke sig i klare vendinger.

– Hvis man ikke ved, hvad et karaktermord betyder, så betyder det i forhold til en træner, at man piller alle de elementer af en træner, der er fuldstændig afgørende for, at han kan lede en gruppe som eksempelvis en gruppe fodboldspillere, ud.

– Yderligere siger de også, at det ikke kun er staben, der ikke rigtigt kan arbejde sammen med ham, det er også spillerne. Det er godt nok groft, synes jeg, lød det fra Peter Sørensen.

Hoseth efter chok-fyring: Vi var et mismatch

Den tidligere superligatræner er dog enig med Lyngby-direktør, Andreas Byder, i særligt én ting.

– Jeg er enig med [Andreas] Byder i, at det er et amatøragtigt arbejde, der lavet med den her rekruttering, når de har kunnet tage så meget fejl.

– Jeg synes ærlig talt, at det er skændigt at karaktermyrde en træner, som man har taget ind, og som har taget sin familie med for at skulle gøre et længerevarende arbejde. De udstiller ham på alverdens leder og kanter:

– Man kunne se fra dag ét, at han ikke havde evnen til at udtrykke sig tydeligt, han var utydelig, han var uafklaret, han var EKSTREMT introvert, citerer Peter Sørensen.

At der er tale om et karaktermord, det er hovedpersonen selv enig i.

– Det er jo nok et karaktermord, og det er forkert. Det var tre-fire spillere, som havde deres opfattelse, og jeg har haft min. Der var tydeligvis også nogen i trænerteamet. Ledelsen har så valgt at høre på dem.

– Men det her er så surrealistisk og dumt, at jeg fik sparket efter 50 dage, når de kom med en bestilling om, at vi skulle spille anderledes fodbold. Det har jeg svært ved at acceptere, siger Magne Hoseth til bold.dk.

Den 43-årige nordmand afviser samtidig, at han skulle være introvert.

Magne Hoseth kom til Lyngby efter en enkelt sæson cheftræner i færøske KÍ Klaksvik, som han førte til både det færøske mesterskab og til deltagelse i gruppespillet i Conference League.

Du kan høre Peter Sørensens mening og fyringen i videoen over artiklen, hvor du også kan høre fra Lyngby-direktør Andreas Byder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P