3F Superligaen

Tingager 100 procent sikker: Der var mål

Frederik Tingager er ikke i tvivl om, at han og AGF blev snydt for et mål i første halvleg mod OB søndag aften.

AGF's Frederik Tingager er ikke i tvivl om, at han blev snydt for et mål mod OB.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF og OB delte pointene mellem sig på Ceres Park søndag aften.

Her endte opgøret 1-1, men efter kampen føler hjemmeholdets spillere sig snydt for en scoring i første halvleg.

I situationen var det Frederik Tingager, der fik – eller lige akkurat ikke fik – prikket bolden over stregen i OB-målet, hvorefter han brød ud i jubel.

Målet fik dog ikke lov til at stå, og det forstår AGF-stopperen faktisk ikke det store af.

– Der er mål. Jeg står 20 centimeter fra den, og jeg kan se, at den er inde. Det er også derfor, at jeg jubler, som jeg gør. Jeg er 100 procent sikker på, at den bold er inde. Det har jeg også fået bekræftet efterfølgende.

– Der er et billede fra en fan, der står en filmer sekvensen, hvor man kan se at bolden er inde. Det er jo derfor, at jeg jubler, som jeg gør, og siger til mine holdkammerater, at “der er mål her”.

– Det er klart, at når jeg kan se, at bolden var inde, så.. jeg vil ikke sige, at jeg føler mig snydt.. det er jo bare sådan det er i Superligaen – vi har ikke den der goal technology, siger Frederik Tingager efter slutfløjt.

Den høje AGF-stopper får medhold af Aarhus-klubbens eneste målscorer, Mikkel Duelund.

– Jeg føler, at vi bliver snydt for et mål. Jeg føler, at ‘Tingy’ scorer. Jeg ved ikke, om de ikke har gode nok billeder ude i VAR-rummet, eller hvad det er, men vi har i hvert fald set nogle billeder af den, hvor den er klart inde, siger Mikkel Duelund og tilstår, at han savner målteknologi i Superligaen i sådanne situationer.

Du kan se et af de billeder, som Mikkel Duelund og Frederik Tingager formentligt refererer til, ved at følge opslaget på X nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P