Premier League

Klopp med dårligt Alisson-nyt: En seriøs og lang skade

Jürgen Klopp har givet en opdatering på Alissons skade, og det er desværre for Liverpool ikke de bedste nyheder.

Jürgen Klopp omfavner Alisson efter kampen mellem Liverpool og Manchester City.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Liverpool er hårdt ramt på skadesfronten.

I den engelske klubs seneste kamp mod Southampton i FA Cup, måtte manager Jürgen Klopp blandt andet se bort fra hele 12 spillere.

En af de spillere, som i øjeblikket ikke er til rådighed for den tyske manager, er Alisson.

Den brasilianske målmand har siddet ude med en skade siden starten af februar måned, og var senest i aktion mod Arsenal den 4. februar.

Liverpool-fansene skal da heller ikke regne med at se Alisson tilbage i aktion lige foreløbigt. Det fortæller Jürgen Klopp.

– Alisson har fået en seriøs skade, ikke en lille en.

– Der er ikke noget tidsestimat på den, men det er en rigtig muskelskade. Det er ikke en lille en.

– Den er meget seriøs, men det er ikke skade, der holder ham ude resten af sæsonen, siger Jürgen Klopp ifølge Fabrizio Romano.

Medie: Liverpool maner Robertson-rygter til jorden

Liverpool møder lørdag Nottingham Forest på udebane i Premier League klokken 16.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P