Pochettino efter FA Cup-avancement: Havde vi brug for
Chelsea er videre i FA Cup efter en sejr over Leeds onsdag aften, hvilket ifølge Mauricio Pochettino viser at holdet er på vej i den rigtige retning.
Chelsea sikrede sig en plads i kvartfinalerne i FA Cup efter en hårdtilkæmpet sejr over Leeds onsdag.
Den succesoplevelse kom kun få dage efter, at Chelsea led et hårdt nederlag til Liverpool i Carabao Cup-finalen.
Det var derfor også vigtigt for spillerne og klubben, at man onsdag fik rejst sig i 3-2 sejren over Leeds. Det fortæller klubbens manager, Mauricio Pochettino.
Holdet er på vej i den rigtige retning, lyder det fra argentineren.
– Vi havde brug for dette resultat, men det var ikke nogen god præstation. Men i sidste ende er vi glade, for vi undgik forlænget spilletid, og vi er nu i kvartfinalerne.
– Det er altid hårdt, når du taber en finale om søndagen og har 72 timer eller mindre til at komme dig over det.
– I de sidste fire uger, har vi gjort et fantastisk arbejde. Holdet kæmper og er begyndt at opføre sig som et hold, siger Pochettino ifølge Ben Jacobs.
Chelsea møder i kvartfinalerne i FA Cup Leicester City hjemme på Stamford Bridge den 16. marts.