Premier League

United-komet roser Ten Hag: Forlanger altid mere af mig

Kobbie Mainoo funkler på Premier League-scenen, og den 18-årige komet har masser af roser til Erik ten Hag, som har været afgørende for Mainoos store gennembrud.

Erik ten Hag har fået en af de største stjerneskud i engelsk fodbold til at funkle for fulde drøn.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu er han nærmest første navn på holdkortet.

Det lå måske ikke i kortene før sæsonens begyndelse, men nu er Kobbie Mainoo utrolig svær at se bort fra, når Erik ten Hag skal stille sin stærkeste startellever.

Den hollandske manager stiller også store krav til den 18-årige englænder, og det har fremmet hans udvikling, mener Kobbie Mainoo selv.

– Han [Erik ten Hag, red.] ville gerne have, at jeg var mere dominerende, og at jeg bad om bolden hele tiden.

– Han forlanger altid mere af mig. Han forlanger, at jeg altid er involveret i alt småspil, og at jeg hele tiden får bolden.

– Han har været meget hjælpsom og altid guidet mig. Han har presset mig til at blive ved med at udvikle mig, fortæller Kobbie Mainoo til Manchester Uniteds hjemmeside.

Den 18-årige midtbanespiller scorede også sit første Premier League-mål på dramatisk facon. Det kan du se lige her:

Mål og Highlights: 18-årige Kobbie Mainoo lukker målorgie på Molineux

I sin store gennembrudssæson er det indtil videre blevet til 12 optrædener i Premier League for Kobbie Mainoo, hvoraf samtlige har været fra start.

Den unge englænder startede dog sæsonen ud med at være skadet. Mainoo havde ellers vist sig fornemt frem under Uniteds forberedelser til Premier League-sæsonen.

Bekræftet: United-talent skadet – misser sæsonstart

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P