FA Cup

Ghanesisk raket sender Billing og co. ud af FA Cuppen

Der var lagt i kakkelovnen til en dansker-duel i FA Cuppen, da Bournemouth og Leicester mødte hinanden tirsdag aften.

Jannik Vestergaard var med fra start i FA Cup-opgøret mellem Leicester og Bournemouth.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var fuldtid og mere til for Philip Billing og Jannik Vestergaard tirsdag aften.

Bournemouth og Leicester kunne nemlig ikke finde en vinder og dermed en FA Cup-kvartfinalist efter 90 minutter. Opgøret måtte derfor afgøres efter forlænget spilletid.

I sidste ende blev det dog Premier League-nedrykkeren fra Leicester, som bookede sin plads videre i turneringen, da en sen scoring sikrede Vestergaard og co. en 0-1-sejr.

Lige før pausen i den forlængede spilletid bankede ghanesiske Issahaku Fatawu sejrsmålet ind.

På trods af at Mark Travers i Bournemouth-målet havde lappen på, så var skuddet ikke til at stoppe.

Efter 110 minutters intens FA Cup-drama tog Jannik Vestergaard hele turen på en Leicester-omstilling, men den danske stoppers lobforsøg blev clearet på stregen.

Således endte kampen 0-1 til Championship-førerholdet Leicester som nu er klar til kvartfinalen af FA Cuppen.

Der bliver trukket lod til kvartfinalen efter onsdagens sidste opgør fra femte runde af turneringen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P