Premier League

Åh nej, Ten Hag: Skadeskvaler for Manchester United

Hvis panderynkerne hos Erik ten Hag ikke allerede var mange, så kommer fraværet af Harry Maguire, Rapahael Varane og Bruno Fernandes, nok ikke til at hjælpe på det.

Hvis panderynkerne hos Erik ten Hag ikke allerede var mange, så har fraværet af Harry Maguire og potentielt Rapahael Varane og Bruno Fernandes ikke hjulpet på det.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Resultatmæssigt har 2024 været en stor succes for Erik ten Hag og Manchester United.

Det fik dog en brat ende, da Fulham i lørdags tog en tur til Old Trafford og forpurrede stimen uden nederlag i United.

Nu er der flere dårlige nyheder for Manchester United, som efter alt at dømme må se bort fra tre profiler til onsdagens FA Cup-opgør imod Nottingham Forest.

Der er tale om Harry Maguire, Raphael Varane og Bruno Fernandes.

Hvis panderynkerne hos Erik ten Hag ikke allerede var mange, så har fraværet af Harry Maguire og potentielt Rapahael Varane og Bruno Fernandes ikke hjulpet på det.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Det ser dog sortest ud for førstnævnte, da Erik ten Hag har bekræftet, at englænderen ikke kommer til at spille.

– Vi har nogle spørgsmålstegn i truppen. Harry Maguire bliver ikke klar, Bruno er tvivlsom, og det samme er Raphael Varane, fortæller Manchester United-manageren på pressemødet forud for kampen.

Derudover kom det i sidste uge frem, at Rasmus Højlund også kommer til at misse et par uger med en skade.

Det kan du læse meget mere om lige her:

United med dårlig nyt: Højlund ude med skade

Hvis de tre profiler, som Erik ten Hag nævner, er ude, så betyder det, at United har 10 førsteholdsspillere ude med skader.

Det inkluderer Luke Shaw, Lisandro Martinez, Anthony Martial, Tyrell Malacia, Rasmus Højlund, Mason Mount, Aaron Wan-Bissaka og de tre profiler, som Erik ten Hag nævnte på pressemødet.

Kampen imellem Manchester United og Nottingham Forest fløjtes i gang klokken 20:45 dansk tid.

Du kan se kampen på 6’eren, Viaplay eller Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P