Skotsk Fodbold

Celtic holder trit med Rangers efter to overtidsscoringer

I den skotske Premiership er der ikke råd til at tabe mange point, hvis man vil spille med om mesterskabet. Søndag skulle Celtic helt ind i ovetiden for at sikre sejren mod Motherwell.

Celtic taber point til Motherwell.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Bare to point skiller de to ærkerivaler fra Celtic og Rangers i toppen af den skotske Premiership.

Selvom Celtic kun har tabt to kampe og spillet fem uafgjort, så var de forud for søndagens udekamp mod Motherwell fem point efter ærkerivalerne fra Rangers.

Det forspring sørgede Celtic og i særdeleshed irske Adam Idah søndag for at reducere til to point, da de tog fra Motherwell med en 1-3-sejr.

Blair Spittal bragte kort før pausen Motherwell foran 1-0, inden irske Adam Idah kort efter pausen udlignede for den gæstende Glasgow-klub.

Da kampen gik ind i overtiden lignede det en pointdeler, men så kom Adam Idah først på et fladt indlæg fra Alistair Johnston og gjorde det til 1-2.

Tre minutter senere lukkede honduranske Luis Palma kampen, da han på kanten af offside blev spillet i himlen sydkoreanske Hyun-Jun Yang og blot skulle prikke bolden i det tomme målnet.

Matt O’Riley spillede hele kampen for Celtic.

Med sejren er Celtic to point efter Rangers på førstepladsen. Der resterer seks kampe i grundspillet, inden den skotske liga deles op i top-seks og bund-seks, hvor der venter alle hold yderligere fem kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P