Europæisk Fodbold

Danskere udtaget til Ajax-legendekamp

23. marts møder Ajax og Liverpool hinanden i en legendekamp, hvor to danskere er blevet udtaget til det hollandske mandskab.

Michael Krohn-Dehli blev skiftet ind ved VM i Rusland i 2018.
Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er efterhånden blevet normalt, at tidligere verdenstjerner igen trækker i trøjen til legendekampe.

Denne gang bliver det i et møde mellem Ajax og Liverpool, hvor de to klubber har samlet nogle tidligere spillere, der igen skal trække trøjen over hovedet.

Her er det mest iøjenfaldende, set med danske briller, at Ajax til kampen har udtaget hele to danskere.

Kampen bliver nemlig med både Michael Krohn-Dehli og Kenneth Perez, der begge har en fortid i Ajax.

Det oplyser Ajax på sin X-profil.

Krohn-Dehli var tilknyttet Ajax i perioden 2002 til 2007, hvor han dog undervejs var udlejet til både Sparta Rotterdam og RKC Waalwijk.

Hypet Henry – se hvilke legender Premier League-manager ville vælge til sit hold

Kenneth Perez derimod var at finde i Ajax i to omgange, da han kom til klubben i 2006, inden han så igen blev solgt PSV i juli 2007.

Perez nåede dog kun at være væk i en halv sæson, da Ajax igen hentede danskeren i januar 2008, inden han igen forlod klubben om sommeren samme år.

Kampen mellem Ajax’ og Liverpools legendehold spilles lørdag den 23. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P