Champions League

Xavi inden Napoli: Svær kamp at forberede sig til

Barcelona møder onsdag Napoli i den første ottendedelsfinale i Champions League, og hos catalanerne er morgendagens modstander et stort spørgsmålstegn.

Xavi på pressemøde for FC Barcelona
Foto: Carlo Hermann/AFP/Ritzau Scanpix

Mandagen blev lagt i seng med nyheden om en trænerfyring.

Her valgte Napoli nemlig at trække stikket for Walter Mazzarri, som afløses af Francesco Calzona.

Og trænerrokaden har gjort det svært for Barcelonas cheftræner at forberede sig på onsdagens modstander i ottendedelsfinalen i Champions League.

Det fortæller Xavi på pressemøde tirsdag forud for onsdagens kamp i Napoli.

– Hvad angår i morgen (onsdag, red.), så har vi entusiasme og håb. Det optimale scenarie er at spille en god kamp mod en Napoli-hold, som har skiftet træner lige før kampen, udtaler Xavi på pressemødet.

Xavi på pressemøde for FC Barcelona
Foto: Carlo Hermann/AFP/Ritzau Scanpix

– Det er ikke nemt at forberede sig på en kamp som denne. Vi møder de forsvarende mestre i Serie A.

Barcelona er inde i en god stime i den hjemlige LaLiga, hvor klubben har vundet tre af de fire seneste kamp. Onsdag gælder det Napoli, som er et spørgsmålstegn for den afgående Barca-træner.

– Napoli har overraskende skiftet træner inden for de seneste 24 timer. Med trænerrokaden ved vi faktisk ikke, hvad kampen kommer til at bringe.

En ting er sikkert. Napoli råder over gode spillere, blandt andet Khvicha Kvaratskhelia og Victor Osimhen i de forreste geledder.

Osimhen kan misse Barca-brag: Han er langt fra topform

– Kvaratskhelia og Osimhen er topspillere. Kvaratskhelia er en af de bedste spillere på hans position. Vi er nødt til at være opmærksomme på ham, udtaler Xavi.

Kampen mellem Napoli og Barcelona fløjtes op klokken 21 og kan ses på TV3+ og Viaplay. Returopgøret spilles i Barcelona den 12. marts.

Napoli
Napoli
v u v t u
1 : 1
Slut
Barcelona
Barcelona
t v v u v
V. Osimhen
75′
R. Lewandowski
60′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P