Barca venter onsdag: Napoli-chef giver update på Osimhen

Victor Osimhen var ikke med i seneste kamp for Napoli grundet dårlig form, men han er i spil til onsdagens storkamp mod Barcelona, lyder det tirsdag fra Napolis nye cheftræner.

Victor Osimhen træner med for Napoli
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Han havde angiveligt selv bedt om at sidde over i lørdags.

Victor Osimhen var derfor ikke med i Napolis skuffende pointdeler i weekenden mod Genoa.

Efter kampen udtalte daværende cheftræner, Walter Mazzarri, at Osimhen var tvivlsom til onsdagens brag mod Barcelona grundet manglende form.

Mandag blev Mazzarri fyret, og tirsdag stod afløseren, Francesco Calzona, i spidsen for det første træningspas som cheftræner i Napoli.

På det efterfølgende pressemøde var der nyt om Osimhen.

– Victor Osimhen trænede på fuld gas sammen med resten af holdet. Han bliver evalueret i morgen (onsdag, red.), ligesom resten af holdet gør. Af gode grunde, så var det ikke et langt træningspas i dag (tirsdag, red.).

Det er tredje gang, at Calzona er i Napoli, men første gang som cheftræner. Den 55-årige italiener får en ilddåb onsdag mod Barcelona.

Calzona på pressemøde som ny cheftræner i Napoli
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det er et stærkt hold. Jeg forventer en hård kamp, men vi vil vinde. Min mentalitet dikterer, at jeg vil vinde hver en kamp. Jeg vil ikke engang være tilfreds med uafgjort, udtaler Napolis nye cheftræner.

Calzonas kontrakt i Napoli udløber til sommer. Italieneren har tidligere været assistenttræner i klubben, og sideløbende med Napoli-tjansen er han også landstræner for Slovakiet.

Der er kampstart onsdag klokken 21, og kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Napoli
Napoli
v u v t u
1 : 1
Slut
Barcelona
Barcelona
t v v u v
V. Osimhen
75′
R. Lewandowski
60′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P