![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/mufc_tom_huddlestone_12_4452bcc3_5112_4073_b9ad_a0b94169845e1660220007533_medium-1200x630.jpg)
37-årig Tom Huddlestone matchvinder i Under 21-derby
Den 37-årige midtbaneveteran Tom Huddlestone afgjorde mandag aften U21-derbyet mellem Manchester United og Manchester City. Det har fået fodboldverdenen til at løfte øjenbrynene.
![Tom Huddlestone for Manchester United](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/mufc_tom_huddlestone_12_4452bcc3_5112_4073_b9ad_a0b94169845e1660220007533_medium-1024x768.jpg)
Han fik debut i Premier League i 2003.
Mandag aften afgjorde 37-årig Tom Huddlestone U21-derbyet mellem Manchester United og Manchester City.
Kun én spiller på banen mandag var født, da Huddlestone fik debut for Derby i 2023, men det holdte ikke den rutineret Huddlestone fra at træde ud på banen i ungdomskampen mandag.
Huddlestone var iført den røde Manchester United-trøje og i det 54. minut sparkede han bolden køligt i kassen til 2-0 i Premier League 2-kampen mod rivalerne fra Manchester City.
Og hvordan kan det være, at en 37-årig spiller, må spille med i en Under 21-kamp, tænker mange måske.
Svaret er lige til.
![Tom Huddlestone for Manchester United](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/mufc_tom_huddlestone_12_4452bcc3_5112_4073_b9ad_a0b94169845e1660220007533_medium-1024x768.jpg)
I følge Premier Leagues reglement må hvert hold i reserveholdsturneringen Premier League 2 starte med en målmand og maksimum fem markspillere over aldersgrænsen.
Tom Huddlestone er ‘player-coach’ for Manchester Uniteds U21-hold, og det var ikke første gang, at den 37-årige Huddlestone tørnede ud for U21-holdet i Manchester United i denne sæson.
Huddlestone startede karrieren i Derby i 2003. Han er noteret for 242 kampe i Premier League og har tørnet ud for Tottenham, Wolverhampton og Hull.
Se Tom Huddlestones mål for U21-holdet her