International Fodbold

Mourinho kunne være blevet engelsk landstræner

Det portugisiske træner-koryfæ José Mourinho blev tilbudt at blive landstræner for England, mens han var manager for Chelsea.

José Mourinho har angiveligt haft et jobtilbud fra det engelske landshold - som han takkede nej til!
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

José Mourinho har været en ombejlet herre i sin karriere.

Efter hans store triumf i Porto, hvor det lykkedes at hente Champions League-trofæet hjem til Portugal i 2004, fik Chelsea shanghajet Mourinho til London.

Præstationerne i Porto, og senere hen Chelsea, fik det engelske fodboldforbund til at slå øjnene op for portugiserens taktiske snilde, som forbundet straks forelskede sig i.

På José Mourinhos skrivebord lå der nemlig et tilbud om at blive den nye engelske landstræner.

– Jeg havde det på skrivebordet. Jeg tog ikke imod tilbuddet, fordi jeg altid har tænkt, at jeg ikke ville nyde det at være landstræner, fortæller José Mourinho på Rio Ferdinands FIVE-podcast.

José Mourinho fortsatte sin gloværdige trænerkarriere i Chelsea, og senere boltrede han sig i klubber som Inter, Real Madrid og Manchester United.

Nu er portugiseren klubløs, efter AS Roma gav ham sparket i januar, og den beslutning er Mourinho ikke tilfreds med – læs mere her!

Mourinho om fyring: Lige så uventet som den var unfair

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P