LaLiga

Sevilla henter livsvigtige point mod Atlético

Sergio Ramos har gjort det hele sin karriere, og den tidligere Real Madrid-stopper var igen med til at forpurre Atlético Madrids planer, da Sevilla slog Atlético søndag aften.

Sergio Ramos og Sevilla berøver Atlético for deres mesterskabsdrømme, da de slog madrilenerne med 1-0.
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Der ventede Sevilla en svær opgave, da Atlético Madrid kom på besøg.

Klubben fra det sydlige Spanien har gang i en svær sæson, hvor holdet roder rundt i den kedelige ende af LaLiga.

Søndag aften var Sergio Ramos med til at holde Atlético fra fadet, da Sevilla kæmpede tre point ind på kontoen med en 1-0-sejr mod Atlético Madrid.

Sejrsmålet faldt allerede efter 15 minutters spil, hvor Lucas Ocampos forlængede et hjørnespark, hvorefter Isaac Romero dukkede op på bagerste stolpe.

Skidt blev også til værre for Atlético, da klubbens topscorer, Alvaro Morata, måtte udgå med en skade.

Med 1-0-sejren har Sevilla slået et lille hul ned til nedrykningsstregen, hvor der nu er seks point ned til Cadiz.

I den anden ende af tabellen ser det nu ud til, at mesterskabsdrømmene i Atlético er definitivt slukkede.

Diego Simeone og co. har nu hele 13 point op til bysbørnene fra Real Madrid på førstepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P