Bundesligaen

Kane efter ydmygelse: Den her gør ondt

Bayern München blev kørt ud af banen mod Bayer Leverkusen lørdag aften, og den offensive indsats var holdets stjerne Harry Kane langt fra tilfreds med efter topopgøret.

Harry Kane var en del af Bayern München-mandskabet, som tabte med hele 3-0 til Bayer Leverkusen i Bundesligaen.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix.

3-0.

Så meget blev Bayern München besejret med i topkampen mod Bayer Leverkusen på udebane.

Her viste Leverkusen klasseforskel, hvor Bayern i løbet af 90 minutter kun formåede at have et skud inden for målrammen.

En så fattig offensiv indsats betød også, at sydtyskernes helt store stjerne, Harry Kane, ikke kom frem til noget nævneværdigt i hele kampen.

Derfor var det også en skuffet og ærgerlig Kane, der efter ydmygelsen snakkede med tyske Sky Sports.

– Vi spillede ikke godt med bolden. Jeg synes, især i første halvleg og endda også i anden halvleg, at vi pressede dem godt. Men hver gang vi erobrede den, så gav vi den til dem med det samme. Det gav dem mulighed for at få momentum.

– På den sidste tredjedel var vi ikke gode nok i én-mod-én situationerne, vi var ikke gode nok i duellerne, den sidste aflevering var der heller ikke i dag. Så en virkelig skuffende dag for os med bolden.

Bayern-boss forsikrer: Tuchel er ‘safe’

– Den her gør ondt. Vi ønskede et andet udfald, men vi må fokusere, først på Champions League, og selvfølgelig på den næste kamp.

– Der er en masse kampe at spille, og vi må forsøge at samle så mange point, vi kan, så hurtigt vi kan, siger Harry Kane til tyske Sky Sports.

Harry Kane har i denne sæson scoret 24 mål i 21 Bundesliga-kampe for Bayern München.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P