Premier League

Thomas Frank bekræfter: Ingen bød på Toney

Ivan Toney blev sat i forbindelse med flere store klubber i England i løbet af januar. Alligevel kom der ingen bud på ham.

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Januars transfervindue var et ‘fattigt’ et af slagsen.

Premier League-klubberne brugte ikke nær så mange penge, som det tidligere er set, hvilket betød færre handler hele vejen ned gennem de europæiske ligaer.

Men selvom handlerne var få, så var rygterne traditionen tro ganske mange.

Blandt andre blev Ivan Toney rygtet til særligt Arsenal og Chelsea, men den engelske landsholdsangriber endte altså med at blive i Brentford.

Tirsdag fortæller den danske Brentford-manager Thomas Frank, at der faktisk slet ikke kom nogle bud på Ivan Toney.

– Ikke et eneste, siger han og følger hurtigt op:

– Jeg tror ikke, at FFP-klubberne havde de penge, der skulle til. Men det er bare mit bud – jeg aner det ikke.

FFP-klubberne er med reference til reglerne om Financial Fair Play, der langt hen ad vejen har fået skylden – eller æren – for, at der blev handlet til et minimum i det netop overståede transfervindue.

Ivan Toney vendte i løbet af januar tilbage til fodboldbanen, efter han sad ude med karantæne for brud på det engelske fodboldforbunds bettingregler i otte måneder.

Siden har han noteret sig for to mål i tre kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P