Herrelandsholdet

Danmark møder nordiske naboer i sidste EM-tests

Danmarks sidste testkampe forud for sommerens EM-slutrunde er fundet, og der venter nogle spændende opgør mod nordiske nabolande.

KAsper Hjulmand for Danmark
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark skal pudse EM-formen af mod Sverige og Norge.

Det står klart mandag, hvor DBU har meddelt, at de nordiske naboer er modstanderne, når Kasper Hjulmand og co. skal gennem de sidste forberedelser.

De to kampe mod Sverige og Norge spilles begge på hjemmebane, men det er ikke kun i Parken, at Herrelandsholdet skal spille.

Den første kamp, mod Sverige, spilles i Parken den 5. juni, men kampen mod Norge tre dage efter, spilles på Brøndby Stadion.

Og landstræner Kasper Hjulmand ser frem til opgørene.

– Det er to meget attraktive kampe mod modstandere på sportsligt højt niveau. Vi vil blive matchet og udfordret af to hold, som begge har mange offensive spillere på absolut topniveau, udtaler Hjulmand til DBUs hjemmeside.

– Samtidig er det fantastisk, at det er lykkes at sikre to brag mod vores nordiske venner her i Danmark foran vores egne fans. Vi vil gøre alt for at give dem to gode oplevelser inden EM, og det er samlet en rigtig god optakt til slutrunden, slutter landstræneren.

DBU oplyser, at billetterne til kampen mod Norge allerede sættes til salg i dag klokken 12. Billetterne til Sverige-kampen i Parken sættes til salg i maj.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P