Premier League

Alexander-Arnold inden Arsenal-kamp: Vi må ikke tabe

Søndag er der dømt topkamp i Premier League, når Liverpool og Arsenal brager sammen. En kamp som Liverpool ifølge Trent Alexander-Arnold ikke må tabe.

Trent Alexander-Arnold i kampen mellem Liverpool og Newcastle i Premier League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hver sæson er der enkelte opgør, som fodboldfans glæder sig mere til end andre.

Et af de opgør spilles søndag, når Arsenal hjemme på Emirates Stadium møder Liverpool i Premier League.

De to engelske klubber er blandt favoritterne til det engelske mesterskab, og det er utroligt vigtige point, som er på spil i den tætte topstrid.

Selvom det bliver en svær opgave for begge mandskaber, så er Liverpools Trent Alexander-Arnold ikke i tvivl.

Trist nyhed: Formstærk Liverpool-spiller har mistet sin far

Liverpool må ifølge backspilleren ikke tabe den kamp.

– Jeg ser altid frem til de her kampe, lige meget hvad. Især når man ved alt det, der følger med den.

– Jeg vil sige, at det er en kamp, vi ikke må tabe. Du er nødt til at tage dertil og få et resultat – forhåbentligt alle tre point.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Det er et svært sted at tage til. Når du har det pres på dig selv, så får det dig til at levere, for det forlanger mere af dig.

– Vi er spændte, og vi ved, at vi skal tage dertil for at få et resultat, fortæller Alexander-Arnold til Liverpools hjemmeside.

Kampen mellem Arsenal og Liverpool spilles søndag klokken 17.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P