Dansk Fodbold

DBU leverer tocifret millionoverskud for 2023

Dansk Boldspils-Union meddeler fredag, at man er gået ud af 2023 med et stort overskud. Det skyldes blandt andet kvindernes VM samt udsolgte kampe i Parken.

DBU's administrerende direktør, Jakob Jensen, melder torsdag ud, at UEFA's sanktioner mod Hviderusland ikke er tilstrækkelige.
Foto: dbu.dk

Regnskabsåret i Dansk Boldspils-Union endte i et flot overskud. Det meddeler DBU fredag eftermiddag på sin officielle hjemmeside.

Her melder den danske fodboldorganisation, at man kommer ud af 2023 med et overskud på hele 24,1 millioner kroner.

Det store overskud kommer på trods af, at DBU selv havde budgetteret med et underskud på 13,8 millioner kroner.

Nogle af grundene til, at regnskabsåret ender så godt for DBU er blandt andet, kvindernes præstation ved VM-slutrunden i Australien samt de mange udsolgte herrelandskampe i Parken.

DBU melder samtidig, at man har haft et afkast på 23,7 millioner kroner i værdipapirer, hvilket kommer i forbindelse med et tab på 32 millioner kroner året før. Dette var grundet finansiel usikkerhed fra krigen i Ukraine.

DBU indgår langsigtet aftale med Hummel – ligestiller herrer og kvinder

Det var DBU’s bestyrelse, som fredag den 2. februar godkendte regnskabet.

– Fodboldåret 2023 har generelt været præget af fremgang for dansk fodbold – med sportslig succes for vores A-landshold, høje billetsalg og et rekordhøjt antal medlemmer.

– Sammen med et vanligt højt aktivitets­niveau har det betydning for DBU’s økonomi, både i forhold til indtægter og udgifter, skriver DBU fra Bestyrelsens Beretning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P