Bundesligaen

Officielt: Sebastian Grønning har fundet ny klub – igen

Sebastian Grønning er onsdag blevet præsenteret i tyske Ingolstadt. Det er den danske angribers sjette klub på to år.

Sebastian Grønning skifter til tyske Ingolstadt.
Foto: FC Ingolstadt

Så er det blevet tid til Tyskland for Sebastian Grønning.

Den 26-årige angriber er således onsdag blevet præsenteret i Ingolstadt, der holder til i den tredjebedste tyske række.

Dermed er det samtidig et farvel til spanske CD Castellón, som han nåede at spille for i et halvt år.

Skiftet til Ingolstadt er et vidnesbyrd om en karriere, der må siges at have ført Sebastian Grønning vidt omkring de seneste år.

Det er nemlig danskerens sjette klub siden begyndelsen af 2022, hvor han vinkede farvel til Viborg FF efter halvandet år i klubben.

Siden gik turen til Suwong Bluewings i Sydkorea, AGF i Danmark, OFI Kreta i Grækenland, CD Castellón i Spanien og nu Ingolstadt i Tyskland.

Medie: Transferbombe på vej – FC Midtjylland handler i Superligaen

Den på papiret tumultariske karriere toppede indtil videre i Viborg FF, hvor han scorede 31 mål og var i oplæggerens rolle 11 gange i 50 kampe.

Senest blev det til to mål i otte kampe for CD Castellón.

Sebastian Grønnings nye arbejdsgiver indtager aktuelt femtepladsen i den tredjebedste tyske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P