Bundesligaen

Officielt: Rønnow forlænger med Union Berlin

Union Berlin har søndag meddelt, at man har forlænget kontrakten med den danske landsholdsmålmand Frederik Rønnow.

Frederik Rønnow har forlænget sin kontrakt med Union Berlin.
Foto: Union Berlin
Denne nyhed var først på Campo.dk

Frederik Rønnow og Union Berlin fortsætter samarbejdet.

Det meddeler den tyske klub søndag på både sin officielle hjemmeside og på det sociale medie X.

Den danske landsholdsmålmand skiftede til Union Berlin i 2021, og han har siden stået 79 kampe for den tyske hovedstadsklub.

I forbindelse med forlængelsen fortæller Rønnow, hvorfor han har valgt at forlænge aftalen med Bundesliga-klubben.

– Atmosfæren i Union er virkelig god, hvilket er ekstra vigtigt lige nu, når vi sammen går igennem en svær periode.

– Vi har opnået fantastiske ting sammen over de sidste par år, og både klubben og holdet har udgjort en stor del af min personlige udvikling. Jeg føler mig meget tryg her, og jeg vil gøre, alt hvad jeg kan for, at være en god støtte til holdet, siger Frederik Rønnow til klubbens hjemmeside.

Union Berlin har i offentliggørelsen af den forlængede kontrakt ikke meldt noget ud om, hvor lang den nye aftale mellem de to parter gælder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P