Premier League

Ivan Toney: Jeg vil spille for en topklub – måske allerede til januar

Ivan Toney er snart tilbage for Thomas Frank og Brentford efter hans otte måneders lange karantæne. Englænderen har tidligere fortalt, at han bliver hos Frank og Brentford, men nu er der sket en ny udvikling i sagaen.

Ivan Toney lover at blive i Brentford.
Foto: Brentford FC

Ivan Toney har været savnet i Brentford.

Det er dog ikke sikkert, at den engelske landsholdsangriber er at finde i Thomas Franks danskerkoloni efter januar-vinduet.

Brentfords talisman har nemlig været ude og puste nyt liv i rygterne om et potentielt skifte.

– Du kan aldrig sige, hvornår det er det rigtige tidspunkt at flytte et andet sted hen, men jeg tror det er åbenlyst, at jeg gerne vil spille for en topklub.

– Alle vil spille for en topklub, som kæmper med om trofæer. Om det er januar, der er det rigtige tidspunkt for en klub til at betale det rigtige beløb, hvem ved, fortæller Ivan Toney til Sky Sports.

Ivan Toney panenka var ikke nok: Brøndby slår Brentford

Rygterne om Toneys fremtid har floreret længe, blandt andet har Chelsea og Arsenal angiveligt haft Toney i søgelyset.

Englænderen havde ellers manet rygterne i jorden.

– Brentford kæmper lige i øjeblikket, men jeg er sikker på, at jeg kommer til at spille en stor rolle i at få dem ud af den dårlige stime, de er inde i. Jeg kan slet ikke vente med at komme tilbage og hjælpe mine holdkammerater, sagde Ivan Toney til Sky Sports den 8. januar.

Ivan Toney takker danskere: Vil betale Brentford tilbage

Brentfords engelske målmaskine forventes at gøre comeback efter hans otte måneder lange karantæne på lørdag, når Thomas Franks mandskab tager imod Nottingham Forest hjemme på Gtech Community Stadium.

Det bliver første gang siden maj, hvor Brentford tabte ude mod Liverpool, at Toney tørner ud på Premier League-niveau.

For Brentford har den engelske landsholdsangriber optrådt 124 gange, scoret 68 mål og stået for 21 oplæg.

Medie: Profileret Tottenham-forsvarer til lægetjek i Brentford
Wolves besejrer Brentford efter forlænget spilletid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P