Leverkusen bekræfter operation – stjerne meldes ude længe
Xabi Alonso og Leverkusen har fået noget af et slag bestræbelserne på at vinde det tyske mesterskab.
Kun én gang tidligere har Bayer Leverkusen vundet det tyske mesterskab.
Triumfen kom i 1992-93-sæsonen, men i denne sæson har Xabi Alonsos tropper vist sig som helt realistiske titeludfordrer til ellers så suveræne Bayern München.
I vinterpausen har Werkself dog fået lidt af et slag – et potentielt mesterskabs-knockout.
Klubbens suveræne topscorer, nigerianske Victor Boniface, er under forberedelserne til sin nations deltagelse ved AFCON blevet ramt af en skade, som han nu er blevet opereret for. Det bekræfter Leverkusen selv.
– Bayer 04 Leverkusens angriber Victor Boniface har gennemgået en operation for en lyskeskade, som han pådrog sig i opbygningen til AFCON. Den succesfulde operation blev foretaget på Charité-hospitalet i Berlin, lyder den officielle udmelding fra Bayer Leverkusen.
Medie: Leverkusen-målmaskine skadet – misser AFCONBoniface vil returnere til Leverkusen denne uge og starte sin genoptræning på mandag.
Leverkusen skrev tirsdag, at operationen formentlig vil betyde, at Boniface kan vende tilbage til truppen i starten af april.
‘NeverLusen’ – suveræne Leverkusen alene om denne bedrift på tværs af 54 ligaerLeverkusen er lige nu etter i Bundesligaen med fire point ned til Bayern München, der dog har spillet én kamp færre, på andenpladsen. Leverkusen indleder jagten på det tyske mesterskab med en udekamp mod Augsburg på lørdag.
Hvis klubbens 23-årige nigerianske angriber kan være sin skade kvit allerede fra og med april, vil han kunne deltage i klubbens sidste syv ligakampe.